|
KLIMAVENLIG
MAD
Et læremiddel til hjemkundskab
Projektets formål
Odense Kommune -
Klimavenlig mad
Madpyramiden
Drivhuseffekten
CO2-ækvivalent
CO2-termometeret
CO2-beregner
Fødevarers klimaaftryk
Køkkenmaskiner og hårde hvidevarers klimabelastning
Klimavenlige råd
Supplerende materialer
Kontakt
|
Drivhuseffekten
Jordens atmosfære indeholder en
række gasser, der virker varmeisolerende. Dette forhold er årsag til den
naturlige drivhuseffekt. Uden atmosfæren ville jordens
gennemsnitstemperatur være ca. 40 grader lavere end det er tilfældet.
Det er vigtigt at forstå, at drivhuseffekt er en naturlig effekt og en
nødvendig betingelse for alt liv på jorden. Når man i miljødebatten omtaler
drivhuseffekten som et problem, skyldes det, at menneskelige aktiviteter
tilfører atmosfæren flere drivhusgasser. Man taler om en menneskeskabt
drivhuseffekt. Den bevirker, at atmosfærens temperatur stiger og det kan måske
få katastrofale effekter til følge.
Hovedårsag
Den menneskeskabte drivhuseffekt skyldes især
- Afbrænding af fossilt brændstof (kul, olie og naturgas)
- Udslip og udsivning af drivhusgasser som methan, CH4,
og freongasser, haloner og lattergas (N2O)
- Rydning af regnskov
CO2 bidrager
med mere end halvdelen af den menneskeskabte drivhuseffekt i kraft af de enorme
mængder kuldioxid, der udsendes. Siden industrialiseringen startede i midten af
1800-tallet er koncentrationen af CO2 vokset
fra 0,028 % til 0,038 %. En relativ vækst på ca. 36 %.
Andre gasser som methan (CH4),
lattergas (N2O),
freon (CFC-gasser) og halon giver et større bidrag pr. molekyle, men udledes
ikke i samme omfang som CO2
Methankilder fra menneskers aktiviteter:
- Bakteriers nedbrydning af organisk materiale i sumpede områder som
rismarker o.l.
- Drøvtyggeres tarme (1 ko producerer 200 g methan pr
døgn).
- Lossepladser
- Møddinger
Kilder til udledning af lattergas:
- Forbrændingsreaktioner.
- Drøvtyggeres tarme.
- Anvendelse af kvælstofgødning og bakteriers nedbrydning af
husdyrgødning.
Kilder til udledning af CFC-gasser:
- Især udsendelser fra stift skumplast
Forstå drivhuseffekten
EMU Drivhuseffekten
http://www.youtube.com/watch?v=YBvFlc_2W6Y
[Op] [Ret] |
|